Fra lærling til fastansat
– mød Andreas

KARRIEREVEJEN SOM INDSUTRITEKNIKKER – ANDREAS’ HISTORIE

Da Andreas begyndte som lærling hos Johnsens Metalteknik, var han nysgerrig og ivrig efter at lære. Gennem sin læretid fik han mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, hvor han både lærte at arbejde med avancerede maskiner, præcisionsbearbejdning og at tænke i løsninger.

Undervejs opdagede Andreas, hvor spændende og alsidigt arbejdet som industritekniker kan være. Han fik hurtigt ansvar for egne opgaver, og med støtte fra erfarne kolleger voksede hans færdigheder og selvtillid.

Efter endt uddannelse blev Andreas fastansat hos os. I dag er han en vigtig del af vores team, hvor han bidrager med både faglighed og erfaring. Hans rejse viser, hvordan en læreplads ikke blot er et springbræt til et svendebrev, men kan blive starten på en langvarig og spændende karriere i branchen.

Hos Johnsens Metalteknik tror vi på at investere i fremtidens fagfolk. Som lærling får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og personlig udvikling.

HVAD ER EN INDUSTRITEKNIKER?

Kan du lide at skrue, finde smarte løsninger og arbejde med maskiner? Så er en praktikorienteret uddannelse som industritekniker måske noget for dig.

Du kommer tæt på det rigtige håndværk – fra tegning til færdig del – og får indblik i, hvordan teknologien bag industrien fungerer i praksis. Det handler om præcision, kreativitet og lysten til at nørde med teknik på den seje måde.

Som industritekniker arbejder du med at fremstille præcisionsdele i metal ved hjælp af moderne maskiner og avanceret teknologi. Du lærer at programmere CNC-maskiner, måle med høj præcision og forstå hele processen fra idé til færdigt produkt. Det er et fag, hvor du både bruger hænderne, hovedet og din kreativitet til at finde løsninger.

HVORFOR VÆLGE OS?

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer kvalitet, samarbejde og udvikling. Vi giver vores lærlinge mulighed for at arbejde selvstændigt, men altid med støtte fra erfarne kolleger.

Bliv lærling hos os og få hands-on erfaring med avancerede CNC-maskiner og højteknologi, der former metal til præcise komponenter. Her får du ikke bare en smagsprøve på uddannelsens tekniske forståelse, du får hænderne på maskinerne og et bredt fundament for at videreudvikle dine kompetencer.

Som lærling hos Johnsens Metalteknik får du:

  • En alsidig uddannelse med både teori og masser af praksis.
  • Erfaring med moderne maskiner og teknologier.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har plads til at lære.
  • Gode muligheder for fastansættelse efter endt uddannelse – præcis som Andreas.

DIN FREMTID STARTER HER

En læreplads som industritekniker kan åbne døren til mange muligheder, fra fast job hos os til videreuddannelse eller specialisering i branchen. Vil du høre mere om at blive lærling hos Johnsens Metalteknik, så er du meget velkommen til at kontakte os på 74 45 93 00 eller sende en ansøgning til tj@j-m-t.dk med det samme.

Har du spørgsmål?

Vi udvikler os kontant i forhold til markedets skærpede krav inden for CNC drejning i plast – det gælder både teknologi og viden. Det omsætter vi i moderne og avancerede produkter til vores kunder.

Ring allerede i dag på telefon 74 45 93 00, skriv til os på e-mail tj@j-m-t.dk eller via vores kontaktformular nedenfor, for at høre mere om CNC drejning.